Josefine O
Jord under neglene, frø, spirer og farver. Der er ikke noget bedre end at dyrke sit eget, - tomatplanter i vindueskarmen, chilier i altankassen, et æbletræ i den lille gårdhave, - eller de smukkeste roser og mest indbydende køkkenhaver i de større haver. Læs om haven året rundt, om naturens gang og om andres haver i det ganske danske land. Gå ombord i havebøger af enhver slags – og fra både fortid og nutid - både for nybegyndere og garvede grønfingre.
Her kan man gå på opdagelse og finde sære bøger og opslagsværk, pudsige udgivelser og ting man bare MÅ eje - når man altså har fundet dem blandt alt det andet sjove og spændende. Selvfølgelig er det også her, vi gemmer husets gamle aviser & ugeblade og de gamle udtjente almanakker. Ja her er i det hele taget lidt af hvert, som vi ikke har plads til andre steder… gå på opdagelse og find uventede ting!
Bedstemor elsker at strikke og sy og har samlet opskrifter gennem mange år. Hun kan lide at læse en Morten Korch-roman fra den gang verden endnu ikke var gået af lave; og så er det også i hendes stue familien kommer forbi for at hente inspiration til alt om julen. Bedstemor elsker børnene og de elsker hende, for hun har en stor samling af børnebøger - både nyere og så de gode gamle klassikere, der altid er en nostalgisk genlæsning værd.
Selv i boudoiret er der bøger i massevis! Boudoiret er fruens domæne, men ved særlige lejligheder kigger herren indenfor. Fruen er naturligvis optaget af mode både før og nu, skønhed, sundhed og sygdom. Nå ja, og så naturligvis - til fælles glæde for fruen og herren - den skønneste lyrik og masser af dampende erotika! Hvad skulle man ellers læse i et boudoir?
De lange regnvejrsdage tilbringer fruen i biblioteket med en duftende kop the og en lille ingefærsmåkage - og på hede sommerdage er hun også at finde der, - med kølig saft og læskende sommerfrugt. Blandt romaner og biografier kan hun drømme sig væk til andre tider, andre steder og andre liv. Herren kigger ind i biblioteket, når han længes efter en tegneserie, et Hudibras eller en gammel Svikmøllen.
Herren i huset har mange sunde interesser. En god cigar og en ordentlig sjus i glasset, så er han parat til at fordybe sig i gamle beretninger om storvildtsjagt i Afrika, fisketure i Danmark eller skovriderberetninger fra Jylland. Eller han napper en lille bog med soldaterbreve fra verdenskrigene, en spændende krimi - gerne en gammel James Bond -, eller en bog om motorcykler eller andet godt - mulighederne er mange i herreværelset.
Tante Hertha er en berejst, belæst og begavet kvinde. Hun interesserer sig for verden omkring sig, og det afspejler sig i hendes reoler, der bugner med spændende bøger om kvindelivet i alle dets afskygninger, kunst og kultur i rå mængder, mennesker og samfund; - for slet ikke at tale om de mange eventyrlige rejsebeskrivelser fra hele verden.
Hallen er husets indgang og stedet, hvor man mødes. Her kan man læse skiftende aktuelle indlæg som for eksempel forfatterportrætter, temaer eller om særligt udvalgte bøger. Man kan også selv være aktiv og skrive på vores blog. Hallen er kort og godt rummet med de nyeste informationer om bøger og litteratur fra os til dig, - og stedet hvor vi kan snakke sammen.
Mad, mad og atter mad! Vågne sanser, smag, sære ingredienser. Mad til én eller til hele kollektivet, hverdagsmad og festmad, fine gamle kogebøger, håndskrevne kogebøger og så naturligvis gode råd til husmoderen - det hele findes nær de dampende, duftende gryder. Find sommerens sylteopskrifter, vinterens gryderetter; lav god husmodermad eller gå i køkkenet med kendte kokke. I køkkenet finder man også dejlige bøger om øl, vin og spiritus.
Velkommen til JosefineO - antikvariatet hvor skønne bøger søger nye hjem. Vi er et lille antikvariat med få bøger og en hurtig udskiftning i beholdningen, så der altid er nyt at gå på opdagelse efter. Her er bøger i alle aldre, varierende kvaliteter og for enhver pengepung. Kig indenfor i huset og find lige den bog du mangler, bliv inspireret til gaven til din elskede, din faster eller et andet menneske, du gerne vil glæde med en dejlig boggave. Velkommen.
- MENU.Desserteraf Tardini, Ellis (red.)
- Erotikkens kulturhistorieaf Morus (Richard Lewinsohn)
- Da damerne fik benaf Nørgaard, Erik
- Min ven Maigretaf Simenon, Georges
- Krebsebogenaf Larsen, Knud
- La Mode Illustrée 1883af
- Folkeskolens Læsebogaf Bøcker, Kappel m.fl.
- Spørg Inge & Stenaf Hegeler, Inge og Sten
- Jul i gamle dageaf Abrahamsen, Povl
- Avisen. Tillæg til Berlingske Tidende 25.9. 1965af
- Stormfulde højderaf Brontë, Emily
- Drag ind ad disse porte. 14 beretninger om kirkerne i den indre byaf Reich, Ebbe Kløvedal